HVERDAGENS MIRAKLER

Engang malede hun glade farverige ansigter, hvor farverne var lagt på i tykke pastose lag, i en slags ekspressiv udformning, hvor farverne nærmest brølede omkamp med hinanden. Sådan en slags protrætter af skæve eksistenser, set med kærlige og humoristiske øjne. Det var malerier, som på deres egen voldsomme og livsbekræftende måde vidnede om en fundamental lyst til at male og en glæde ved at lade farverne tale deres eget vilde og ukontrollerbare sprog.

Men siden er der sket meget for Conni Bønløkke og hendes måde at male på. Hun syntes selv, der skulle ske noget nyt og gik i gang med en kunstnerisk uddannelse. Det var lige præcis den udfordring, hun havde brug for, og pludselig begyndte der at ske en masse nyt og glædeligt uventet i hende maleri.

Vi lever i en rationel tidsalder, hvor alt skal beregnes og udregnes. Vi skal effektivisere og teknokratisere. Vi skal helst underkaste os storpolitikkens stadigt mere komplicerede færdselsregler og magthavernes behov for firkantede løsninger. Det er ikke morsomt, og det er først og fremmest ufatteligt kedeligt. For mennesket lever ikke af politik og rationelle løsninger, ingen af os ønsker inderst inde at være brikker i de stores spil. Livet et noget andet og større.

I sådan en slags samfund spiller kunsten en særlig rolle. Eller kan gøre det, hvis den vil. Den kan reducere sig selv til pynt eller provokation – for nu at tage de to yderligheder. Ingen af disse to positioner er dybest set særligt interessante for det kunstinteresserede publikum, der gerne vil have noget andet og mere med hjem end blot det dekorative eller den flabede provokation. Som ofte taber pusten få sekunder efter sin umiddelbare virkning.

Kunsten kan også vælge at tage os med på rejser til de mere mirakuløse og fantasifulde dele af virkeligheden. Og det er præcis, hvad Conni Bønløkke har valgt at gøre i sine nye arbejder.

Alle billeder er karakteristiske for Conni Bønløkkes måde at arbejde på. Billedet må gerne være gådefuldt og appellere til vores egen vildtvoksende fantasi.

Og netop uvirkeligheden midt i det virkelige er en kontrast, som ofte optræder i kunstnerens billeder. Livet er fyldt med paradokser, og hvad kan bedre end kunsten anskueliggøre dette?

På denne måde stiller hvert enkelt billede spørgsmål ved det vedtagne og det genkendelige. Og når kunst lykkes med denne manøvre, bliver den for alvor interessant.

I det gamle klassiske børneeventyr Alice in Wonderland et det netop denne magiske forvandlingsproces, vi hele tiden støder ind i, ingenting er, hvad det synes at være. Alting kan forvandles på splitsekunder.

Det er uhyggeligt og fascinerende på samme tid. Men også tankevækkende.

Det bliver spændende at følge kunstnerens videre vej ind i kunstens mange labyrinter.

Ole Lindboe
Redaktør af Magasinet Kunst og forfatter til en lang række bøger om danske og udenlandske kunstnere.